Jobannonce: Opkøb og Grundsalg i Teknik og Miljø søger en projektudvikler – barselsvikariat

Aarhus Kommune

Opkøb og Grundsalg i Teknik og Miljø søger en projektudvikler – barselsvikariat

Brabrand

Vil du være med til at udvikle Aarhus?

Aarhus Kommunes afdeling for Bystrategi søger til enheden Opkøb og Grundsalg en projektudvikler i et barselsvikariat på 13 måneder, der med interesse for og erfaring med fast ejendom kan indgå i et team, der arbejder med køb, udvikling og salg af arealer for at skabe en ”god by for alle”.

Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med fast ejendom og har lyst til at prøve kræfter med at arbejde i en politisk ledet organisation. Det præcise stillingsindhold vil blive fastlagt på baggrund af kvalifikationer.

Du skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Projektudvikling af nye områder til hhv. boliger og erhverv
  • Strukturering og forberedelse af udbud og salg af kommunale arealer
  • Besvarelse af henvendelser om salg af kommunale grunde, herunder screening af arealer