Jobannonce: Autismecenter Storstrøm søger vikarer

Vordingborg Kommune

Autismecenter Storstrøm søger vikarer

Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for børn, unge og voksne med autisme og består bl.a. af døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud.

Vi søger tilkaldevikarer til flere af vores afdelinger. På vores døgnmatrikler er det skiftende arbejdstider, dog primært i eftermiddags- og aftentimerne samt weekend og helligdage. I vores aktivitetshuse og STU er det dagarbejde. Som tilkaldevikar arbejder man uden fast timetal.

Hverdagen består af rutiner, regelmæssighed og forudsigelighed, som skabes gennem visuelle støttesystemer. Alle nye medarbejdere vil blive introduceret til arbejdet og tilbudt kursus i grundlæggende viden om autisme.