Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Engparken

Ikast-Brande Kommune

Social- og sundhedsassistent til Engparken

Vi arbejder hver dag for at sikre kvaliteten i kerneopgaven og ønsker derfor at tilpasse fagligheden i forhold til det. For os er det vigtigt, at beboerne får den bedst mulige pleje og støtte i hverdagen. Vi oplever, at den korte tid, de bor hos os, er præget af høj kompleksitet, som kræver fagligt velfunderede medarbejdere. Derfor er vi på udkig efter kollegaer til alle vagtlag. Det er op til dig, om det skal være i blandede vagter eller i et bestemt vagtlag.

På Engparken bidrager vi alle til at understøtte alle aspekter af beboernes liv i et tværfagligt miljø med fokus på deres ressourcer og behov i et tæt samarbejde med de pårørende. Vi vil hinanden og ved, at man ikke alene kan skabe trivsel og kvalitet på en arbejdsplads. Brænder du for at arbejde med ældre i et miljø, hvor vi vægter den daglige livskvalitet gennem hjemlighed, aktivitet og sundhed højt, har vi stillingen til dig.