Jobannonce: Er du den nye viceskoleleder til Årre Børnecenter

Varde Kommune

Er du den nye viceskoleleder til Årre Børnecenter

Vi søger en visionær og ambitiøs viceskoleleder, som har flair for tal og økonomi samt lyst til at indgå i et velfungerende ledelsesteam, hvor samarbejdet med medarbejdere, forældre og lokalsamfundet er i højsædet.

Du bliver viceskoleleder på et Børnecenter med stor sammenhængskraft og en stærk bevægelsesprofil. Dine primære arbejdsområder er:

  • At indgå i et ledelsesteam, der sikrer et godt arbejdsmiljø, samt samarbejde med forældre, Fællesbestyrelse, lokalsamfund og Varde Kommune.
  • At udvikle retning og fælles forståelse for Børnecenterets vision og profil.
  • At have økonomisk og administrativt overblik.

Årre Børnecenter er en selvstændig enhed og en sammenlægning af Årre Børnehave, Årre Skole, SFO og juniorklub. Samlet er vi en enhed på 202 børn og 32 medarbejdere.