Jobannonce: Erfaren seniorprojektleder til Regional IT

Region Syddanmark

Erfaren seniorprojektleder til Regional IT

Kolding eller Odense

Brænder du for at lede komplekse IT-projekter, der sikrer Region Syddanmark effektive IT-løsninger og som gør hverdagen lettere for patienter og medarbejdere på sygehusene – og vil du gerne arbejde med base i Odense eller Kolding?

Vi har mange projekter i vores portefølje og har behov for at få udvidet kredsen af projektledere gerne med teknisk indsigt og/eller erfaring fra udbudsprojekter. Vi søger derfor 1-2 seniorprojektledere med flair og interesse for IT, og som kan arbejde tæt sammen med vores IT driftsorganisation samt øvrige interessenter om implementering af projekterne.

Som seniorprojektleder bliver din opgave bl.a. at varetage den overordnede koordinering og opfølgning på aktiviteter samt sikre, at projekterne kommer godt i land – under hensyntagen til en IT-drift organiseret med afsæt i ITIL-processer.