Jobannonce: Ellevang Dagtilbud søger pædagogisk leder med specialpædagogisk viden til Vuggestuen Trekanten – Aarhus Kommunes særlige vuggestue

Aarhus Kommune

Ellevang Dagtilbud søger pædagogisk leder med specialpædagogisk viden til Vuggestuen Trekanten – Aarhus Kommunes særlige vuggestue

Risskov

Har du særlig interesse for 0-2 årsområdet og inklusion af børn med varige og vidtgående fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser?

I Ellevang Dagtilbud søger vi en pædagogisk leder, der vil være med til at påvirke dagtilbuddet i en fortsat stærk og attraktiv retning, hvor det gode børneliv er det centrale. Ellevang Dagtilbud består af seks afdelinger beliggende i Vejlby-Risskov.

Vuggestuen Trekanten er Aarhus Kommunes særlige vuggestue, der inkluderer børn med varige og vidtgående fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi er normeret til 30 børn, heraf 6-8 børn med funktionsnedsættelser.

Vi har en god normering og en medarbejdergruppe, der er kendetegnet ved mange års erfaring samt nyligt ankommende kollegaer, som styrker det eksisterende og tilfører nye impulser.