Jobannonce: Botilbud i Græsted søger pædagog

Altiden Omsorg A/S

Botilbud i Græsted søger pædagog

Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du vil være med til at præge udviklingen og fagligheden i et nyopstartet tilbud?

Altiden søger engagerede medarbejdere, som brænder for at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne med øje for den enkeltes livskvalitet og udvikling. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang og visuel struktureret pædagogik, hvor målet er at støtte borgerne i udvikling af deres sociale og kognitive færdigheder.

Målgruppen er voksne med Autisme-Spektrum forstyrrelser samt andre udviklingsforstyrrelser. Beboerne har behov for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen.

Altiden Omsorg A/S