Jobannonce: Business Controller – Ejendomsdrift

Forenede A/S

Business Controller – Ejendomsdrift

Brøndby og Søborg

Brænder du for at forstå forretningen og motiveres du af at analysere og formidle data samt gøre tallene levende for forretningen, synes du om at sparre med dine kolleger, så er vi højst sandsynligt et match.

Som Business Controller i Forenede Service Ejendomsdrift får du sammen med dine Business Controller kollegaer muligheden for at være med til at udvikle og opbygge Business Controlling som en integreret del i vores forretning. Arbejdstiden er meget fleksibel, og to dage er sjældent ens, så du skal have det godt med en omskiftelig hverdag.

Med reference til økonomichefen, vil du som Business Controller få en væsentlig rolle som sparringspartner til både divisionsdirektøren og økonomichefen samt et tæt samarbejde med deres organisationer.