Jobannonce: Sagsbehandler til Kolonihaveteamet

Ballerup Kommune

Sagsbehandler til Kolonihaveteamet

Ballerup Kommune søger en sagsbehandler, til en tværfaglig indsats vedr. kommunens kolonihaveområder. Indsatsen har til formål at sikre, at kommunens kolonihaver fortsat anvendes til fritids- og rekreative formål og at sikre områdernes særlige karakter af kolonihaver.

Har du lyst til et spændende og alsidigt job med gode kolleger og masser af faglige udfordringer? Så kan det være dig, vi søger som ny kollega i kolonihaveteamet i Center for By og Miljø.

DINE ARBEJDSOPGAVER VIL SAMMEN MED TEAMET PRIMÆRT BESTÅ AF

  • At myndighedsbehandle bygge-, plan- og landzonesager
  • At vejlede borgere og kolonihaveforeninger vedr. byggesager og dispensationer
  • At indgå i et tværfagligt samarbejde med resten af centret og med de øvrige forvaltningsområder om kolonihaveindsatsen.