Jobannonce: Raffinaderiteknikere

Crossbridge Energy A/S – Fredericia

Raffinaderiteknikere

Er du en dygtig smed, elektriker eller procesoperatør, og vil du lære, hvordan man omdanner olien fra Nordsøen til benzin, diesel og mange andre produkter?

Arbejdet som raffinaderitekniker er alsidigt, inspirerende og fagligt utroligt udfordrende. De første fem til seks år af din ansættelse vil du gennemgå et intensivt ”on-the-job” træningsforløb. Herefter er du fuldbefaren raffinaderi-/produktionsteknikker.

Som raffinaderitekniker bliver du en del af et fast skiftehold i vores proces- og ”blending-anlæg” og på råolieterminalen på Fredericia Havn. Dit skiftehold består af 16 teknikere og to driftsmestre. Skiftet foregår i rullende 8-timers vagter, hvor alle skifteholdets medlemmer indgår i dag-, aften-, natte- og weekendvagter.