Jobannonce: Underviser søges til basisdansk lærerteam

Vallensbæk Kommune

Underviser søges til basisdansk lærerteam

Teamet består af 4 fuldtidslærere, som underviser vores nytilflyttede børn og unge i basisdansk. Vi har fået flere elever og derfor kommer vi til at være flere lærere i teamet.

Undervisningen i basisdansk, foregår på kommunens 3 folkeskoler. Nytilflyttede elever indskrives direkte i deres stamklasse, og basisdansk foregår således lokalt på den enkelte elevs egen skole.

Team basisdansk udgør et rejsehold, der varetager basisdanskundervisningen i tæt samarbejde med den lokale DSA-koordinator, lærerne og ledelsen på skolerne.

Vores nye medarbejder bliver en del af et team, der er ambitiøse og har fokus på den gode modtagelse af nyankomne elever. Teamet arbejder konstant på det gode samarbejde med skolerne og at få basisdanskmodellen til at være god for både de nyankomne og for de klasser, der får nye elever.