Jobannonce: Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens miljøtilsynsmodel?

Miljøstyrelsen

Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens miljøtilsynsmodel?

Odense

Vil du være den miljøfaglige garant bag ved vores miljøtilsynsmodel? Har du flair for data og lyst til at indgå i udviklingen af fremtidens tilsynsindsats? Vil du være en del af en spændende styrelse og et stærkt lille team? Så er du måske den, vi leder efter.

Denne stilling er placeret i det team, som har ansvaret for udvikling af vores miljøtilsynsmodel for både industrivirksomheder og husdyrbrug. Foruden dig er teamet bemandet med yderligere to miljøfaglige kolleger, en jurist og en funktionsleder. Der er derfor tale om et lille, stærkt og agilt team, hvor der er mulighed for at tage del i opgaveløsningen fra start til slut. Aktuelt har vi store ambitioner for udvikling af vores tilsynsmodel i en mere datadrevet retning, hvor ny teknologi anvendes til optimering af det mest effektfulde og effektive tilsyn.