Jobannonce: To pædagoger, 33-35 timer til Sommerengens Børnehave

Hillerød Kommune

To pædagoger, 33-35 timer til Sommerengens Børnehave

Skævinge

Er du pædagogen, også den nyuddannede, der har lyst til at arbejde inkluderende i små og store fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barns behov? Ser du muligheder i og har interesse for at arbejde i netværk? Vil du være med til at præge vores arbejde med den nye styrkede læreplan og vores fokus på læring i hverdagsrutinerne? Så skal du da arbejde i Sommerengen.

Sommerengen er en stor og lys 0-6 års institution med en dejlig legeplads med mange legefaciliteter. Sommerengen er normeret til 84 vuggestue- og børnehavebørn. Børnene er fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi har en stor pædagogandel i personalegruppen, en aktiv forældregruppe og et engageret Dagtilbudsråd. Alt personale deltager i Ledelsesstyret supervision og Fremskudt rådgivning.