Jobannonce: Vi søger en SFO-pædagog til vores specialskoletilbud og SFO

Ikast-Brande Kommune

Vi søger en SFO-pædagog til vores specialskoletilbud og SFO

Børneby Øster er en kommunal daginstitution beliggende i den østlige del af Ikast by, hvor vi har almene børn i alderen 2,9-6 år. Ud over det, har vi visiterede børn i alderen 0-6 år. Børnene har forskellige vidtgående funktionsnedsættelser og flere indenfor autisme spekteret. For 1 1/2 år siden åbnende vi et lille specialskoletilbud for børn med multiple handicaps, og efter sommerferien har vi 6 elever.

Vi står derfor og mangler en ny kollega med specialpædagogisk erfaring, til at være ansvarlig for vores SFO tilbud i tilknytning til vores skole.

Medarbejderen bliver ansvarlig for SFO ´en og det faglige arbejde, der skal arbejdes med hen over et år. Vi er forpligtet til, at sætte mål for børnene i vores SFO-tilbud, som ligger i tråd med de mål børnene har i skolen. Det vil sige, at målene sættes i et tæt samarbejde med kontaktpædagogen på det konkrete barn.