Jobannonce: Projektchef til Forenede Service Ejendomsdrift

Gem
Forenede Service A/S Projektchef til Forenede Service Ejendomsdrift

Forenede Service A/S, Brøndby

Brænder du for at lede et dedikeret team, og vil du være med til at løfte vores projektafdeling til næste niveau?

Vi søger en projektchef, som kan tage ansvaret for et team af projektledere og i fællesskab med ledelsen i Ejendomsdrift være med til at udvikle projektafdelingen. Lige nu er teamet på seks engagerede og dygtige medarbejdere, og vi forventer at være vokset til det dobbelte over et års tid.

Vi hjælper vores kunder med at vedligeholde, renovere og tilpasse deres ejendomme. Vi har ejendomme over hele landet, store som små, erhverv og bolig, og vi er projektledere på sager fra få tusinde til flere millioner kroner. Vi løser kundernes projektbehov med fokus på bæredygtighed, viden om ejendommene samt dybt kendskab til driften, og den erfaring gør en forskel, der skaber værdi for vores kunder.