Jobannonce: IT-Projektleder

Rebild Kommune

IT-Projektleder

Støvring

Brænder du for IT og digitalisering og for at udnytte de muligheder, det giver? Trives du med at have mange forskelligartede opgaver på én gang? Kan du formidle noget kompliceret, så det er til at forstå for dem, som ikke har samme faglige forudsætninger, som dig selv? Har du lyst til at arbejde i en stor og spændende organisation med masser af forskelligartede opgaver og projekter? Så er du måske vores nye kollega.

Rebild Kommune søger en projektleder, som kan medvirke til at implementere og sikre organisatorisk forankring af fælleskommunale digitaliseringsprojekter samt øvrige lokale IT-projekter.

Du skal både kunne mestre klassiske projektledelsesopgaver samt medvirke til en udvikling af vores arbejdsprocesser og systemportefølje.