Jobannonce: Salgselev

Gem
name it

Salgselev

Brande

Som salgselev i NAME IT sørger vi for, at du kommer godt fra start og udvikler dig både personligt og fagligt. Her gennemgår du en praktisk orienteret uddannelse, der strækker sig over to år.

Du vil indgå i salgsteamet på et specifikt marked, eksempelvis det danske, hvor den praktiske del af din elevuddannelse foregår. Sideløbende med jobbet i NAME IT gennemgår du, sammen med BESTSELLERs øvrige salgselever, et teoretisk uddannelsesforløb på i alt ni moduler af en uges varighed. Her får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for fag som produktkendskab, personligt salg, salgsplanlægning, international handel, space management m.m.

Elevuddannelsen er et godt springbræt til et videre karriereforløb, og er du blandt de bedste elever, er vejen banet for din karriere i NAME IT. I løbet af din uddannelse vil du gradvist få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder, hvor du indgår på lige fod med dine øvrige kolleger.