Jobannonce: Rekrutterings- og HR-konsulent

Domstolsstyrelsen

Rekrutterings- og HR-konsulent

København

Vil du være med til at rekruttere de helt rigtige profiler til vores store digitaliseringsprojekter? Og drømmer du om en afvekslende hverdag i et entusiastisk og fagligt stærkt rekrutteringsteam?

Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens HR-center.

Danmarks Domstole gennemfører i de kommende år en omfattende digital modernisering af to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi udvikler en ny løsning, der understøtter fuld digital sagsbehandling. Hovedopgaven for vores nye rekrutteringskonsulent bliver derfor at få nye kolleger med de rigtige kompetencer med på holdet så professionelt som muligt.