Jobannonce: AUTORISERET PSYKOLOG - Esbjerg - Fastansættelse

AS3 Work&Care

AUTORISERET PSYKOLOG - Esbjerg - Fastansættelse

Har du lyst til at blive en del af et større tværfagligt team, hvor vi har fokus på at hjælpe mennesker med psykiske og/eller fysiske problemstillinger til bedre trivsel og mestring? Vi har travlt og søger derfor endnu flere dygtige Autoriseret Psykologer til vores AS3 Work&Care Center i Esbjerg.

I AS3 Work&Care har vi mere end 40 fastansatte og 180 freelance psykologer samt bl.a. fysioterapeuter, læger, jobcoaches, som alle har fokus på at få kompetencerne til at spille bedst muligt sammen.

Vi samarbejder med nordiske pensions- og forsikringsselskaber, og din kerneopgave vil være behandling af en bred vifte af psykologiske problemstillinger, der kan være relateret til livsomstændigheder og/eller arbejdsmæssige omstændigheder. Hovedformålet er, at den enkelte får sin livskvalitet, sit personlige drive og muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet tilbage.