Jobannonce: Læringskonsulent til vores Rettighedsskoler

UNICEF Danmark

Læringskonsulent til vores Rettighedsskoler

København

UNICEF Danmark arbejder for at fremme børns rettigheder og Børnekonventionens gennemførsel i Danmark og globalt. I National Afdeling arbejder vi med børneinddragelse og børnesyn, kompetenceudvikling af børneprofessionelle, udbredelse af kendskabet til FN’s Børnekonvention samt rådgivning af politikere i stat og kommune. Vi udvikler Rettighedsskoler, Børnevenlige Byer og partnerskaber med vigtige danske samfundsaktører med henblik på at styrke børns rettigheder og vilkår i Danmark.

Som læringskonsulent vil du være tovholder for udvikling af skole-hjemaktionsværktøj med henblik på at styrke forældresamarbejde på UNICEF Rettighedsskoler. Du kommer til at understøtte arbejdet med UNICEF Rettighedsskoler på tværs af programmet, herunder skole - og kompetenceudvikling af børneprofessionelle. Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner og er god til at samarbejde og skabe engagement.