Jobannonce: Psykolog til udredning og behandling af børn og unge

Hejmdal Privathospital A/S

Psykolog til udredning og behandling af børn og unge

Frederiksberg

Til vores dygtige, ambitiøse og kollegialt orienterede B&U-team af psykologer, psykiatere og sygeplejersker ønsker vi os den helt rigtige psykologkollega, der har lyst til at indgå i vores ambulante klinik på en spændende arbejdsplads på Frederiksberg.

Vi søger primært en autoriseret psykolog med erfaring med psykiatrisk og/eller neuropsykologisk udredning af børn og unge, som evner at formidle og omsætte udredningens resultater til patienter, pårørende og netværk. Vores B&U-psykologer varetager også psykoedukation og psykoterapeutisk behandling af klienter og patienter med forskelligartede diagnoser.

Dine opgaver vil primært involvere udredning og behandling af børn og unge med vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum, ADHD/ADD, angst, depression og belastningsreaktioner. Vi udfører også undersøgelser med social og tilknytningsmæssig kompleksitet i vores samarbejde med kommuner.