Jobannonce: Projektlederens højre hånd i Gellerup – fra aug22

Brabrand Boligforening

Projektlederens højre hånd i Gellerup – fra aug22

Til august begynder en ny fireårig boligsocial helhedsplan i Gellerup og Toveshøj. Den skal understøtte områdets forandring fra et socialt udsat boligområde til en unik og mangfoldig bydel med sin helt egen karakter, hvor det er godt at bo, arbejde og leve.

Som nystartet team på en snes medarbejdere skal vi (a) styrke det gode naboskab sammen med aktive beboere og foreninger, (b) samarbejde med forældre, børn og unge om den gode opvækst; og (c) sætte turbo på uddannelse og beskæftigelse sammen med Aarhus Kommune.

Helhedsplanen ledes af en projektleder med en sætgangienhelmasse-profil og en koordinator med en holdstyrpådethele-profil. Det er den sidstnævnte stilling, som nu opslås. Udover deltagelse i ledelsesteamet, hvor du har et medansvar for helheden og særligt blik for implementering, har stillingen yderligere tre funktioner: