Jobannonce: Koncern IT, Region Sjælland, søger en supporttekniker til Onsite IT Support på Køge Sygehus

Region Sjælland

Koncern IT, Region Sjælland, søger en supporttekniker til Onsite IT Support på Køge Sygehus

Som supporttekniker vil du blive en del af Onsite IT Support, hvor vi er 48 medarbejdere fordelt på 8 lokationer. Vi varetager bl.a. opsætning, vedligeholdelse og udskiftning af pc’er, skærme, printere, mobiltelefoner, tablets, videokonferenceudstyr samt installation af software fra vores fælles distributionsprogram, SCCM.

Region Sjælland

Du skal brænde for at hjælpe brugerne med at få det fulde udbytte af it-udstyret, og bidrage til, at vi i Onsite IT Support fremstår som en faglig stærk og serviceorienteret samarbejdspartner. Teamet er selvkørende og derfor er det vigtigt, at du kan planlægge din egen hverdag, og er god til at sætte dig ind i brugernes behov. Du skal kunne prioritere dine opgaver og sørge for, at de rigtige opgaver bliver løst hurtigt og effektivt.