Jobannonce: Sygeplejersker til Rehabiliteringsafdelingen

Hillerød Kommune

Sygeplejersker til Rehabiliteringsafdelingen

Vi er så heldige, at vi har fået tilført ekstra lønkroner. Vi søger derfor kollegaer, som brænder for høj faglighed og komplekse borgerforløb samt mulighed for faglig udvikling.

Sygeplejersker søges, 37 timer pr. uge i blandede vagter (dag- og aftenvagt) - med weekend hver 3. uge, og sygeplejersker til fast aftenvagt, 5/2 med weekend hver 2. uge – snarest muligt.

På Rehabiliteringsafdelingen modtager vi ca. 370 borgere årligt, der efter endt hospitalsophold, har brug for døgnrehabilitering og sygepleje i et tidsbegrænset forløb. Vi oplever, at borgerne bliver udskrevet fra hospitalet med et sygeplejebehov, som er stærkt ændret – det vil sige et langt større plejebehov og komplekse problemstillinger, som kalder på et tæt mono-og tværfagligt samarbejde.