Jobannonce: SSA søges til botilbud for udviklingshæmmede voksne borgere i Skagen

Frederikshavn Kommune

SSA søges til botilbud for udviklingshæmmede voksne borgere i Skagen

Stillingen er på 30-35 timer ugentligt med vagt hver 2. weekend i ulige uger. Vi søger en engageret SSA med start pr. 15. januar 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Bofællesskab Nord er et botilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Her bor 24 borgere med forskellige drømme, behov og handicap. Du vil blive tilknyttet et hus med 6 borgere.

Du kommer til at arbejde med borgere der har brug for hjælp i daglige funktioner, pleje og omsorg, samtidig med, de har brug for en pædagogisk indsats. Det er derfor vigtigt, at du er empatisk og god i kontakten med borgerne.

Vi ønsker os en kollega der har styr på medicinhåndtering, og har et sundhedsfagligt fokus.