Jobannonce: Jurist søges til arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet

Grønlands Selvstyre

Jurist søges til arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet

Nuuk

Departement for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en jurist til varetagelse af arbejdsmarkedsafdelingens juridiske rådgivning generelt og særligt i forhold til spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft m.m. Et særligt fokus vil være at sætte sig ind i lovkomplekset omkring regulering af udefrakommende arbejdskraft og varetage departementets dialog med de danske myndigheder, som har det ressortmæssige ansvar. Derudover er der revision i gang vedrørende lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring i samarbejde med de danske myndigheder.

Naalakkersuisut er desuden i gang med en række reformtiltag på arbejdsmarkedsområdet med henblik på øget beskæftigelse og effektivisering, som juristen vil indgå i og rådgive om. Konkret drejer det sig om reform af de offentlige ydelser, herunder arbejdsmarkedsydelse og offentlig hjælp.

Grønlands Selvstyre