Jobannonce: Sælger

VORDINGBORG KØKKENET

Sælger

Randers

For dig, som kan servicere kunder og gennemføre et salg, tilbyder vi en succesfuld karriere inden for køkkenbranchen. Her hos Vordingborg Køkkenet har vi travlt, og vi har brug for din hjælp. Vi søger derfor en køkkenkonsulent til vores flotte butik i Randers!

Teamet i vores butik i Randers består af 3 sælgere samt 1 butikschef. I vil sammen få ansvaret for butikken, hvor du hver dag skal være med til at sikre en gennemarbejdet og kundeorienteret oplevelse for vores kunder i Randers og omegn.

Hos os sætter vi en stor ære i, at vi yder den bedste service. Dette gøres ved hjælp af et smil på læben og oprigtig interesse i vores kunder. Som vores nye kollega skal du være indstillet på, at arbejdsdagene ikke ligner hinanden, og at det ofte skal gå stærkt. Du bestræber dig altid på at yde dit ypperste, være det gode eksempel, og du deltager aktivt i at nå salgstallene.

VORDINGBORG KØKKENET