Jobannonce: Ledelsessekretær med super overblik søges pr. 1. februar 2022 eller snarest derefter

Solrød Kommune

Ledelsessekretær med super overblik søges pr. 1. februar 2022 eller snarest derefter

Vil du have et spændende job tæt på den øverste ledelse, og er du god til at have mange bolde i luften i en travl hverdag, så er du måske vores nye ledelsessekretær.

Du får en central placering i vores organisation og en bred kontaktflade med ledere og medarbejdere i hele kommunen.

Du skal være sekretær for vores kommunaldirektør og bliver samtidig ansvarlig for kvalitetssikring af politiske dagsordener og referater i tæt samarbejde med kommunens afdelinger, og derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde, er åben og imødekommende.

Derudover skal du sekretariatsbetjene vores byråd, udføre omfattende kalender- og mødeplanlægning, betale regninger, have budgetoverblik og udføre sekretariatsopgaver i forbindelse med afholdelse af valg.