Jobannonce: Nøddeboparken søger pædagog til vuggestue

Vallensbæk Kommune

Nøddeboparken søger pædagog til vuggestue

Ssssh… Kan du høre det..? Der et vuggestuebarn som har brug for et kram. Er du stærk i omsorgsarbejde og er du bevidst om hvor meget du betyder for børnenes livskvalitet? Så er det dig der skal give den krammer!

Vi søger en pædagog, som kan gå ned i børnehøjde og forstå deres verden og intentioner. Du skal kunne skabe tryghed og forudsigelighed for børnene sammen med dine kollegaer, og derudover se udviklingspotentialet i alle hverdagens situationer.

Fundamentet for vores arbejdsmiljø er tillid, og din ledelse lytter og reagerer på dine henvendelser. Vores kerneopgave omkring børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse er ledestjernen, men den pædagogiske løsning afhænger af det enkelte barns situation. Og den løsning skal du kunne analysere frem i samarbejde med dine kollegaer og leder. Vi prioriterer at videreuddanne vores personale, så vi er bedst muligt klædt på til hverdagens strabadser.