Jobannonce: Teamleder for Behandlings- og Rehabiliteringspladserne

Nordfyns Kommune

Teamleder for Behandlings- og Rehabiliteringspladserne

Søndersø

Kan du skabe udvikling og sætte retning? Være proaktiv i forhold til det nære sundhedsvæsen? Og er du stærk til at lede i tværfaglighed og skabe følgeskab? Så har vi en spændende stilling til dig.

Nordfyns Kommune søger en teamleder til nyoprettet stilling af vores Rehabilitering og Behandlingspladser.

Da stillingen er nyoprettet, skal du være med til at skabe en ny afdeling. Du skal i samarbejde med afdelingslederne og vores Sundheds- og Rehabiliteringschef være med til at sætte retning for de midlertidige pladser i Nordfyns Kommune.

Som leder af den nye afdeling skal du sikre kvalitet og udvikling af tilbuddet. Du skal være garant for at rehabilitering, forebyggelse og tidlig opsporing er i stærkt fokus, og du får mulighed for at påvirke processen og sætte dit præg på udviklingen.