Jobannonce: Afdelingsleder til Børnehuset Sættravej i Sæby

Frederikshavn Kommune

Afdelingsleder til Børnehuset Sættravej i Sæby

Har du et ønske om at videreudvikle og lede et professionelt pædagogisk læringsmiljø, baseret på de fælles kvalitetskriterier i KVALid (Kvalitet i Dagtilbud), og ønsker du at få en nøglerolle som ansvarlig for den praksisnære udvikling af et børnehus?

Som afdelingsleder af Børnehuset Sættravej får du ansvar for den daglige ledelse af et børnehus med 130 børn i alderen 0 til 6 år og 23 medarbejdere.

Børnehuset Sættravej er en spændende institution, hvor personalet og børnene har været inddraget fra de første streger blev tegnet til indretningen af de pædagogiske læringsrum. Huset stod klar i 2017 og rummer i dag et væld af pædagogiske og teknologiske muligheder for husets 100 børnehave- og 30 vuggestuebørn. Huset ligger på en stor naturgrund.

Som afdelingsleder i Børnehuset Sættravej bliver du en del af et ledelsesteam i Dagtilbudsdistrikt Syd. Et ledelsesteam med en distriktsleder og fem lederkolleger.