Jobannonce: Økonomisk sagsbehandler til Ydelsesområdet

Rudersdal Kommune

Økonomisk sagsbehandler til Ydelsesområdet

Holte

Vil du være med til at løfte opgaven med at sikre et økonomisk grundlag for borgere uden for arbejdsmarkedet i Rudersdal Kommune? Har du lyst til, at være en del af en arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi kun lykkes i fællesskab, og vil du bidrage til at skabe fremtidens arbejdsplads med fleksibilitet, høj faglighed og arbejdsglæde? Så er du måske netop den økonomiske sagsbehandler, vi leder efter.

Du bliver en del af et erfarent kontanthjælpsteam på 7 medarbejdere, som udbetaler forsørgelsesydelser til borgere efter lov om aktiv socialpolitik. Vi tror på, at opgaverne løses bedst, når vi bringer vores forskellige fagligheder i spil. Vi arbejder på, at alle i teamet kan løse alle opgaver indenfor vores område.