Jobannonce: Teamleder til Faxe Familiecenter

Faxe Kommune

Teamleder til Faxe Familiecenter

Familie- og Ungeindsatsen søger en visionær og faglig stærk leder til familiebehandlingen i Faxe Kommune.

Har du kendskab til behandlingsarbejde med børn, unge og deres familier, og ønsker du at udfordre/udvikle ledelse? Ser du egen succes som et resultat af dine medarbejderes succes, og kan du gå til ledelsesopgaven med ydmyghed, respekt og anerkendelse? – så skal du søge stillingen hos os.

Familie- og Ungeindsatsen rummer i alt 47 medarbejdere med forskellige grunduddannelser. Som leder af Familiecentret vil du være direkte leder for 23 medarbejdere, som alle arbejder med individuel terapi eller familiebehandling.