Jobannonce: Digital Content Specialist

Comwell Hotels

Digital Content Specialist

København

Vi søger en knivskarp skriftlig formidler, som har passion for digital brugeradfærd.

Den rette kandidat motiveres af at drive Comwell Hotels digitale tone of voice og besidder derudover en god teknisk forståelse. Du skal være nysgerrig og opsøgende i dit arbejde omkring opgaven at drive indholdet på Comwells digitale platforme (websites og apps) på dansk såvel som engelsk.

Du vil få en grundig oplæring i vores systemer og arbejdsmetoder, så du er klædt på til at drive og udvikle indholdet på Comwells digitale platforme. Du skal kunne trives i en til tider hektisk men sjov hverdag, hvor der altid er fart over feltet. Vi tilbyder en spændende rolle i et kreativt miljø, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.