Jobannonce: Daglig leder til Arresø Børnehus

Hillerød Kommune

Daglig leder til Arresø Børnehus

Skævinge

Arresø Børnehus ligger i St. Lyngby, en rolig og skøn landsby, tæt på natur og dyreliv ved Arresø. Bussen til Hillerød og Ølsted holder næsten lige uden for vores dør. Arresø Børnehus er en integreret institution med gode fysiske rammer. Vi har 50-60 skønne børn i alderen fra 0 til skolestart fordelt på fire stuer. Personalegruppen vægter høj faglighed, samarbejde og godt psykisk arbejdsmiljø højt.

Er du interesseret i at samarbejde om børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i Hillerød Kommune, hører vi gerne fra dig.

Du skal, som daglig leder, i tæt samarbejde med sektionsleder og forvaltning, stå i spidsen for en videreudvikling af det pædagogiske arbejde i Arresø Børnehus, i en reflekteret og dialektisk forståelsesramme.

Du skal gå forrest så vores engagerede medarbejdere, samt interesserede forældre ved hvor vi er, og hvor vi er på vej hen.