Jobannonce: Vi søger en sygeplejerskekollega til hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Vi søger en sygeplejerskekollega til hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune

Brænder du for dit fag, og har du en høj faglig stolthed? Trives du i en vekslende hverdag med input fra forskellige specialer og komplekse borgere og opgaver.

Har du lyst til at bidrage til at styrke det helhedsorienterede og sammenhængende borgerforløb i Frederiksberg Kommune Hjemmepleje, så kan du blive en del af drivkraften bag det udviklende og tværfaglige teamsamarbejde i distriktet Finsensvej.

Din oplæring til rollen som hjemmesygeplejerske planlægges i tæt samarbejde med dig og din nærmeste leder således, at du føler dig tryg i dine sygeplejerskeopgaver hos borgerne.