Jobannonce: Tekniker/Underviser søges til undervisning på auto-uddannelserne

Gem
Mercantec

Tekniker/Underviser søges til undervisning på auto-uddannelserne

Har du et godt fagligt niveau, og kan du lide at være på forkant med den nyeste viden og teknologi, så er det dig vi mangler til vores team.

Vi søger en underviser til auto-uddannelserne på Teknologi & Energi. Du bliver en del af et team, som med stort engagement og bred faglig indsigt gør sit bedste for at danne og uddanne den næste generation af dygtige mekanikere.

Du skal primært undervise på hovedforløbet, men du må også gerne have ambitioner i retning af at undervise på efteruddannelsesområdet og virksomhedsrettede kurser, hvor kurserne ofte har fokus på specifikke bilmærker.

Det er vigtigt, at du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du skal være frisk på at afprøve nye ideer og koncepter. Det er naturligvis en fordel, hvis du har undervisningserfaring eller anden erfaring med formidling, men det vigtigste er, at du har lyst og interesse i at give din viden videre.