Jobannonce: Projektleder og driftskonsulent

Halsnæs Kommune

Projektleder og driftskonsulent

Har du lyst til at arbejde med at understøtte Halsnæs Kommunes velfærd til borgere og brugere ved at sikre gode fysiske rammer i de kommunale ejendomme? Så har vi jobbet til dig her i Halsnæs Kommunes bygningsafdeling i Område for Ejendomme, Faciliteter og Arealer.

Vores afdelingen er i rivende udvikling, og vi søger lige nu en erfaren driftskonsulent (fx ingeniør, bygningskonstruktør). Stillingen vedrører primært drift og vedligeholdelse af de Kommunale Ejendommes bygninger og bygningsdele.

I stillingen forventes det, at der udvikles planer for og varetages opgaver inden for primært planlagt vedligehold og drift på vores anlæg og ejendomme.

Derudover igangsættes en proces med udarbejdelse af årshjul, og løbende opfølgning på vores drift og vedligeholdelsesplaner, med inddragelse af vores tekniske servicepersonale på vores ejendomme.