Jobannonce: Afdelingsleder til vuggestueafdeling med fokus på tidlig indsats

Frederiksberg Kommune

Afdelingsleder til vuggestueafdeling med fokus på tidlig indsats

Lindehuset søger ny afdelingsleder med pædagogfunktion til den ene af vores vuggestueafdelinger, da vores kollega er gået på velfortjent efterløn. Stillingen er på 37 timer og fra 1. januar 2022. Lindehuset er en integreret institution, normeret til 172 børn fordelt på 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Vi har gode fysiske rammer, med aktivitetsrum i form af vandrum, legerum, sprogrum, male/træværksted, tumlesal og legeplads. Desuden har vores børnehave en skovafdeling

Du vil blive tilknyttet stuen Sommerfuglene, der er en del af vuggestueteamet i stueetagen med 3 grupper, som du skal være afdelingsleder for.