Jobannonce: Engagereret rehabiliteringsleder til Aften Nord

Odense Kommune

Engagereret rehabiliteringsleder til Aften Nord

Har du lyst til at lede og motivere medarbejdere, der hver dag yder en uvurderlig indsats til Odense kommunes borgere? Kan du understøtte vores medarbejdere, i det komplekse tværfaglige arbejde de skal begå sig i hver dag? Kan du være fyrtårnet i udrulningen af indsatser indenfor syge- og hjemmeplejen? Så er du måske vores nye rehabiliteringsleder til Aftengruppen Nord i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Som rehabiliteringsleder for aftengruppen indgår du i et tæt samarbejde med gruppens to assisterende rehabiliteringsleder og den ansvarlige forløbschef. Ligeledes, vil du have et tæt samarbejde med din faglige koordinator, som vil varetage den tunge planlægning. Hverdagen i aftengruppen er præget af en ambitiøs tilgang til det rehabiliterende arbejde sammen med borgerne. De indsatser som aftengruppen leverer, er tværfaglige og derfor vil ledelse af tværfaglige teams, være en central ledelsesopgave for dig.

Odense Kommune