Jobannonce: Studentermedhjælpere søges til spændende opgaver inden for Cirkulær Økonomi og Affald i Miljøstyrelsen

Miljøministeriet

Studentermedhjælpere søges til spændende opgaver inden for Cirkulær Økonomi og Affald i Miljøstyrelsen

Odense

Miljøstyrelsen søger 2 studentermedhjælpere til styrelsens enhed for Cirkulær Økonomi & Affald. Stillingerne er tidsbegrænset indtil d. 31. december 2022.

Cirkulær Økonomi & Affald varetager opgaver i forbindelse med affaldshåndtering, affaldsforebyggelse og regulering på jordforureningsområdet. Enheden arbejder p.t. bl.a. med udvikling og understøttelse af den cirkulære økonomi – både på nationalt og på EU-plan.

Dine opgaver kommer blandt andet til at omhandle understøttelse af Det Nationale Plastikcenters opgaver (se evt. plastikviden.dk) herunder interessentkontakt både nationalt og internationalt inden for plastik og tekstil-området. Som eksempler kan nævnes et projekt målrettet e-handelsemballage og kommunikationsindsats om enhedens resultater.