Jobannonce: Buying Responsible

Gem
ONLY

Buying Responsible

Brande

Kan du sikre pris, kvalitet og leveringer på vores Jersey/Sweat-kategori igennem tæt samarbejde med vores leverandører? Kan du vedligeholde og optimere vores leverandørportefølje?

Som Buying Responsible hos ONLY bliver du ansvarlig for i samarbejde med dine dygtige indkøbskollegaer at sikre vores kollektioners levering og pris. Dit ansvar kommer til at ligge inden for Jersey/Sweat-kategorien hvor du i samarbejde med teamet skal sikre overblik over metervarer- og kapacitetsbookninger, logistik og produktion.

Du bliver involveret i etablering, optimering og udvidelse af vores leverandørbase, og du sikrer, at alt bliver gjort med godt købmandsskab for øje. Du tager aktivt del i kollektionsudvikling og er god til at give og modtage feedback. Du har mod på at rejse, skaber stærke bånd til nye og stabile leverandører og du finder det naturligt at holde dig opdateret på en evigt skiftende og udfordrende situation i tekstil verdenen.