Jobannonce: Er du den nye leder af Trane Skole og Børneby?

Varde Kommune

Er du den nye leder af Trane Skole og Børneby?

Brænder du for folkeskolen, børnebystanken og ledelse, og vil du være med til at skabe udvikling, læring og trivsel for børn i en alsidig institution? Vil du arbejde med udvikling i dagtilbud, skole og SFO og trives du i en travl hverdag tæt på børn, elever, medarbejdere og forældre? Så er jobbet som leder på Trane Skole og Børneby måske noget for dig.

Trane Skole og Børneby blev etableret i forbindelse med strukturændringer for skole- og dagtilbudsområdet i Varde Kommune i 2018. Vi er både en skole og et dagtilbud, og arbejder derfor under to lovgivninger. Trane Skole og Børneby består af skolen i Tistrup skole samt to børnebyer i hhv. Sig og Horne.

Vi skaber helheder og udvikling for børnene, blandt andet ved velfungerende overgange og et generelt godt kendskab til hinanden.