Jobannonce: Movias billetkontrol søger nye kollegaer

Trafikselskabet Movia

Movias billetkontrol søger nye kollegaer

Valby og Herlev

Kan du høre dig selv sige: ”Goddag, må jeg have lov til at se kort eller billet”? Kan du lide at møde nye mennesker, og have en omskiftelig hverdag med en masse frisk luft? Så er jobbet som billetkontrollør måske noget for dig.

Movias billetkontrol søger nye kollegaer, som vil være med til at sikre en god, venlig og effektiv billetkontrol. Som billetkontrollør skal du ikke kun skrive afgifter, du skal også være en god repræsentant for Movia i mødet med passagerne.

Når du er på kontrolopgave, vil du altid gå sammen med mindst en kollega, og sammen vil I møde mange forskellige mennesker, og lige så forskellige reaktioner, spørgsmål og forklaringer på f.eks. en manglende gyldig billet. Med Movias uddannelsesforløb i baghånden, er en af opgaverne bl.a. at håndtere de daglige situationer i bussen, så I på hold- og individ-niveau opnår de fastlagte mål, som Movias billetkontrol arbejder efter.

Trafikselskabet Movia