Jobannonce: Bording Skole søger SFO-pædagoger

Ikast-Brande Kommune

Bording Skole søger SFO-pædagoger

Vi tilbyder to faste stillinger med et timetal på 15-20 timer om ugen. Du vil få din beskæftigelse i SFO-en. Vi planlægger som udgangspunkt ikke med delt tjeneste. Det er vigtigt for os, at du brænder for det gode fritidstilbud.

Som vores nye pædagog bliver du mødt af en masse skønne børn, samarbejdsorienterede forældre og en flok engagerede kolleger, som hver dag arbejder på at skabe et godt udviklings- og trivselsmiljø for vores børn.

For at kunne give vores børn de bedste betingelser for udvikling, læring, trivsel og dannelse er sammensætningen af medarbejdere med forskellige kompetencer afgørende. Vi glæder os til at høre om dine… måske brænder du for musik, teater, naturen eller noget helt andet?