Jobannonce: Kompetente og servicemindede sekretærer til uddannelsesområdet

Sundhedsstyrelsen

Kompetente og servicemindede sekretærer til uddannelsesområdet

København

Vi søger nye sekretærer, der vil være en del af vores uddannelsesenhed. Vi sætter rammerne for dagens og fremtidens speciallægeuddannelse og arbejder med drift og kvalitetsudvikling af blandt andet lægers, tandlægers og sygeplejerskers videreuddannelse som landets øverste sundhedsmyndighed.

Har du mod på dét, og vil du også gerne arbejde med sagsbehandling af enkeltsager fx vedrørende patienter til behandling i udlandet? Så er du måske vores nye kollega i Sundhedsstyrelsens uddannelsesenhed.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med såvel ledelsen som flere af enhedens medarbejdere. Arbejdet vil udover almindelige kontoropgaver blandt andet bestå af tværgående sekretæropgaver i enheden.