Jobannonce: IT-specialist til Koncern IT

Københavns Kommune

IT-specialist til Koncern IT

Brænder du for at arbejde i et team, hvor du er med til at sikre, at vores server-stak både er klippestabilt og bliver klar til fremtiden med Cloud? Har du mod på at kaste dig over nye projekter, og vil du være med til at præge områdets fremtid, som går nye udfordringer og forandringer i møde? Så er du måske vores nye IT-specialist.

Hos Netværksdrift og Datacenter i Københavns Kommune, Koncern IT, søger vi en IT-specialist, som har lyst til at udvikle og drifte vores servere, storage, VMware og backup.

Koncern IT’s infrastrukturteam driver hele Københavns Kommunes fælles, administrative IT-platform, lige fra netværk og hardware til virtuelle miljøer og systemsoftware. Du kommer til at tage vores core netværk med ind i en spændende fremtid.