Jobannonce: Vi går efter GULDET, når vi søger social-/sundhedsfaglige kontaktpersoner til Botilbuddet Rønnebo

Københavns Kommune

Vi går efter GULDET, når vi søger social-/sundhedsfaglige kontaktpersoner til Botilbuddet Rønnebo

Brønshøj

Gør du også det, og kan du se dig selv som en del af en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor du hver dag gør en forskel, og hvor ingen dage er ens? Og har du lyst til at jonglere mellem socialpædagogisk støtte og omsorgsfuld pleje?

Vi har mulighed for at byde to nye kolleger velkommen, og det glæder vi os til. Vi har for kort tid siden opdelt beboerne og personalet i huset i to husgrupper med det formål at skabe mere nærvær, kendskab og overblik til gavn og glæde for både beboerne og personalegruppen. Du kan endnu nå at være med til at forme vores nye hverdag og struktur.

Vores vigtigste fælles opgave er at understøtte beboerne i at leve værdige og meningsfulde liv med udnyttelse af den enkeltes potentiale.