Jobannonce: Økonom til at arbejde med den grønne omstilling

Dansk Energi

Økonom til at arbejde med den grønne omstilling

Frederiksberg

Ser du også klimaet som en af vor tids største udfordringer? Er du en fagligt velfunderet økonom, der gerne vil omsætte data, tal og teori til praksis? Vil du hjælpe med til at energiselskaberne kan yde deres bidrag til et rigt, frit og grønnere Danmark? Og være del af en fantastisk arbejdsplads med ambition, faglighed og udsyn. Så søg job hos os.

For at opnå Danmarks meget ambitiøse klimamål i 2030 er der behov for at udbygge massivt med vedvarende energi og energiinfrastruktur. Derudover skal en række nye teknologier til energikonvertering og -lagring i spil, fx Power-to-X-teknologier.

Derfor søger vi en økonom som kan bidrage til Dansk Energis arbejde med at sikre rammevilkår, der kan bringe samfundet helt til fossilfrihed i 2050, og indgå i vores øvrige arbejde med økonomiske analyser indenfor både energiproduktion, -infrastruktur og -forbrug samt generelle samfundsøkonomiske problemstilling.