Jobannonce: Genopslag - Erfaren byggesagsbehandler til Center for Teknik og Miljø

Frederikshavn Kommune

Genopslag - Erfaren byggesagsbehandler til Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø søger ny erfaren medarbejder til afdelingen Byg og Ejendomsdata for at styrke byggegruppen, da vi har forrygende travlt og fortsat ønsker at efterleve ambitionerne om effektiv og hurtig byggesagsbehandling.

Center for Teknik og Miljøs opgaver består i myndigheds-, planlægnings- og projektopgaver inden for områderne kommune- og lokalplaner, byggeri, veje, natur og miljø, ejendomsdata (BBR). I centret lægger vi vægt på at styrke det tværgående samarbejde for at sikre fleksibilitet og robusthed i opgaveløsningen.

Du vil som vores nye medarbejder blive tilknyttet Byggegruppen, som løser opgaver indenfor:

  • Byggesagsbehandling, herunder koordinering af byggesager i forhold til anden lovgivning og den øvrige del af myndighedsområdet.
  • Vejledning af rådgivere, virksomheder og borgere indenfor byggeområdet.
  • Administration af kommuneplan, lokalplaner, vedtægter og deklarationer.